Yoga for stressramte

Yoga for stressramte er et af mine hold under LOF, og du skal derfor tilmelde dig via LOF’s hjemmeside.

Holdet er for dig, der er stressramt, lider af depression eller på anden måde er lidt “nedstemt”.

Derfor skal du tilmelde dig:

Du skal ikke noget. Din måtte er din oase, og tiden er din.
Er du udbrændt, stressramt eller nedstemt, kan du være ufatteligt udmattet. Det er her, vi begynder.

Den genopbyggende og blide side af yogaen kan føre dig til ressourcer, du ikke ved, du har. Der skal så lidt til. Så lidt at det er nemt at overse. Her lærer du at se og mærke dig selv og det, du har brug for, lige nu og her.

Du bliver ført gennem forskellige stillinger, du har tid og ro, dybe åndedrag og en vej ind i kroppen og sjælen, som får dig til at finde energi og fortrøstning.

Øvelserne tilrettelæges med udgangspunkt i netop dig. Jeg bruger især elementer fra Yin Yoga, genopbyggende yoga og afspænding. Der er højest seks deltagere på et hold – så tøv ikke med at melde dig til.

Hold med Yoga for stressramte

Undervisningen er et samarbejde med LOF og tilbydes igen i begyndelsen af 2019.